15. januar 2009

Update



Det sidste år havde jeg ellers udnævnt til at være et wellnes-år, men sådan gik det ikke lige. Andet/mere arbejde, husistandsættelse, 2 x strejke i børnehaven, sygdom på stribe, stimer af ting, der gik i stykker og slutteligt en vandskade, hvor vi mistede vores lille hundehvalp, fortrængte en masse af de sjovere ting - og opdateringen af bloggen.

Prioriteringsposen er nu rystet godt og grundigt - og der SKAL være tid til at scrappe, lave kort, croppe og blogge i 2009!

Jeg har fulgt med på de danske blogs, jeg har i min blogreader i margenen her i bloggen. Hold da op, hvor er der blevet lavet mange flotte, kreative ting. Hvis du har en scrap-blog, der ikke er med på listen, så sig gerne til, så den kan blive oprettet. Jeg ved, der er flere scrappere, der bruger den til at følge med i det daglige ;)

Og der ER sket meget i løbet af det sidste års tid. På scrapbooking-siden vil jeg gerne fremhæve et par af de tiltag, der har været:

Iben fra Multiscrap har lanceret konkurrencen "Scrapbooking Queen". Hvis du ikke allerede har set alle de flotte bidrag, der er kommet i konkurrencen, skulle du tage og kigge over i galleriet, for der er masser af inspiration at hente der. Det er flot, at Iben bruger så meget af sin fritid på en kreativ konkurrence - tak for det, Iben.

Vi har fået et dansk online-scrapbooking-magasin http://www.blogger.com/www.scrapsisters.dk- startet op af 2 gæve scrap-piger: Henriette og Heidi. Rigtig godt gået, piger! Hvis du ikke allerede har været på besøg i deres forum, skulle du tage og kigge derind.

Af scrapbookingarrangementer var der bl.a. 2 gange Scrapbooking Convention i Ryslinge Hallen, hvor Heidi som vanligt trak et stort læs sammen med hendes hjælpere og stod for en rigtig god convention igen.


Næste convention er den 28. marts 2009 i Lillebæltshallerne i Middelfart - med forscrap aftenen før. Det er stadig muligt at tilmelde sig på siden http://www.scrapbookingclub.dk/




1 kommentar:

Betina Olesen sagde ...

Hejsa Gurli.... dejligt at se dig på banen igen..... Ohhhh, den der "Bad blogger" kunne jeg også godt have modtaget, det er ikke gået for godt med bloggen i år ;-) men sådan er det jo.....

Skønne kort du har lavet.... og jeg kan se at jeg vender stærkt tilbage i aften for at se blog-candyen ;-)

Hygge fra Betina